En god debat på Folkemødet kræver et godt tema, gode deltagere og en god moderator. Så publikum gider at dukke op og får noget med hjem.
På baggrund af min erfaring med at arrangere, facilitere og overvære debatter har jeg samlet en liste med spørgsmål, der er gode at stille sig selv, når man planlægger en debat på Folkemødet – eller andre steder for den sags skyld:
Strategi: Hvorfor skal I overhovedet have en debat på Folkemødet?
Jeres deltagelse i Folkemødet og jeres debatter skal hænge sammen med jeres øvrige interessevaretagelse. De skal tjene et formål – ellers bliver det meget dyr underholdning.
Tema: Hvad er det gode tema – for jer?
Et godt tema er aktuelt, men skal samtidig repræsentere et emne, der er relevant for jer, og hvor I er en legitim afsender og vært.
Deltagere: Hvem skal deltage i debatten?
Gode deltagere ved noget om det, de taler om, og de må gerne være uenige – ellers bliver det en kedelig omgang. Og kendte navne trækker naturligvis.
Moderator: Hvem skal være moderator?
Det kræver en sikker hånd at styre – og ikke mindst forberede – en god debat, hvor alle kommer til orde, og der måske ligefrem opstår nye erkendelser. En kendt moderator kan også tiltrække publikum – men husk, at det ikke er moderatoren, der er debattens hovedperson.
Ramme: Hvordan skaber I en god ramme omkring debatten?
En klassisk paneldebat kan sagtens være spændende, men anderledes rammer, alternative indslag eller nye måder at involvere publikum på, kan gøre debatten mere levende.
Markedsføring: Hvordan markedsfører I debatten?
Det er sjovest at debattere, hvis der er et publikum. Og der er hård konkurrence om opmærksomheden på Folkemødet. Så det kræver god markedsføring at trække folk til – helt op til debatten går i luften.
Opfølgning: Hvordan får I også noget ud af debatten efter Folkemødet?
Pas på, I ikke taber pusten efter debatten. Få mest muligt ud af alle de kræfter, I har lagt i debatten og sørg for at lægge en plan for, hvordan indhold fra debatten kan få liv efter Folkemødet.
