Hvor virksomheder og organisationer tidligere kunne hente profilering og point uden de store omkostninger ved at flage holdninger til emner i samfundsdebatten, er det nu tydeligt, at de ’gratis omgange’ er forbi. Det understreger sagen om Copenhagen Pride.
Det har været under opsejling et stykke tid, men DI, Mærsk og Novo’s beslutning om at stoppe samarbejdet med Copenhagen Pride markerer, at tiden med ’gratis holdningsomgange’ definitivt er forbi. Det koster – og kan komme til at koste dyrt – at have holdninger. Både for virksomheder, der støtter gode sager, og de, som modtager støtten.
Derfor bør alle virksomheder, der blander sig i samfundsdebatten – hvilket der kan være mange gode grunde til – nøje overveje, hvilke sager de engagerer sig i, og hvem de vælger at samarbejde med. Det har jeg et par gode råd til, men først lidt om den aktuelle sag og den tendens, den er et udtryk for.
Som med så mange andre tendenser begyndte det i USA. Et par eksempler:
Selvom det delte vandene fik Nike i 2018 succes med samarbejdet med den amerikanske fodboldspiller og aktivist Colin Kaepernick, hvor Nike tog stilling til fordel for Black Lives Matter-bevægelsen. Omvendt kostede det i 2023 Budweiser dyrt at bruge den transseksuelle influencer Dylan Mulvaney som frontfigur i deres Bud Light-kampagne. I begge tilfælde valgte virksomhederne at tage et aktivt standpunkt på politisk følsomme områder – men med meget forskelligt udfald.
Herhjemme kom Chr. Hansen sidste år i klemme på flere fronter, da virksomheden valgte at stoppe samarbejdet med Copenhagen Pride og fjerne regnbuefarverne i deres logo. Angiveligt efter pres i USA og for at beskytte forretning og medarbejdere. Det medførte bl.a. protester fra medarbejdere og gav ridser i image-lakken, især fordi Chr. Hansen tidligere har været en meget aktiv støtte af pride-sagen.
Copenhagen Pride har i en årrække arbejdet for at sætte mangfoldighed, inklusion og seksuelle minoriteters rettigheder på dagsordenen. En sag, som mange virksomheder og organisationer – ja, selv kongehuset – har støttet. Men sammenblandingen af den oprindelige sag med krav om stillingtagen i Israel-Palæstina-konflikten har nu medført, at flere prominente partnere har trukket sig fra samarbejdet.
Det koster altså på begge sider af bordet, når holdninger til samfundsdebatten rammer politiserede og polariserede emner. Derfor er der nok mere end ét direktions- og bestyrelseslokale, hvor overvejelsen lige nu er, om det er klogt at blande sig (for meget) i samfundsdebatten. Sporene skræmmer, og derfor er det en helt legitim overvejelse. For hvor der tidligere, uden de store omkostninger, kunne hentes profilering og point ved at flage holdninger til emner i samfundsdebatten, er det nu tydeligt, at de ’gratis omgange’ er forbi.
Skal virksomhederne så blot trække hovedet ind i skildpaddeskjoldet og dukke sig?
Det mener jeg ikke. For der er en stigende efterspørgsel efter, at virksomheder og deres topchefer blander sig i samfundsdebatten og hjælper med at finde løsninger på de problemer, vi som samfund står overfor. Det er bl.a. dokumenteret i Edelman Trust Barometer gennem flere år.
Men det kommer altså med en pris, og derfor er det klogt at gøre sig grundige overvejelser, før virksomheder ’kaster’ sig ind i følsomme debatter. Fx ved at stille sig selv følgende spørgsmål:
- Hvilket værdimæssigt grundlag står vi på?
- Hvilke agendaer er det – med vores forretning – naturligt, at vi engagerer os i?
- Hvad er vigtigt for vores ejere, medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere?
- Hvad forventer omverdenen af os?
- Hvilken pris er vi villige til at betale for at engagere os i samfundsdebatten?
- Hvor aktive ønsker vi at være?
- Hvem er de ’rigtige’ at samarbejde med, når det kommer til sag, værdier og metoder?
- Og hvad er så de rigtige projekter for os?
For nogle virksomheder vil svarene på disse spørgsmål betyde et mindre – eller et mindre synligt – engagement i samfundsdebatten. For andre vil det forhåbentligt betyde, at de fastholder et engagement, selvom dette måske skal justeres. For der er stadig brug for virksomhederne. Både til at deltage i debatten og til at finde løsninger på de problemer, som debatterne påpeger.
Bragt i FINANS, 7. maj 2024
