Er det blevet for farligt at ytre sig politisk eller samfundsaktuelt, når man er en virksomhed med interesser i hele verden? Eller kan man i det nuværende højspændte verdensbillede kun sige ufarlige ting, som at hundehvalpe er søde?
Det er blandt de spørgsmål, som kommer i forlængelse af, at en lang række af sponsorer den seneste tid har trukket sig fra deres samarbejde med Copenhagen Pride.
Det er sket i kølvandet på, at organisationen tidligere på året stillede krav om, at deres partnere skulle kunne redegøre for deres interesser og aktiviteter i Israel og Palæstina. I marts undskyldte Copenhagen Pride for kravet og lagde sig fladt ned – men tilsyneladende en postgang for sent, hvis man spørger de nu tidligere sponsorer.
Det diskuterede vi, da jeg gæstede Think PR’s podcast, “Think About It”.
For kan man overhovedet længere kan koble sig på holdningsbårne sager uden for ens virksomhed? Og ikke mindst: hvad man gør, hvis man gerne vil kunne fortsætte, men uden at få ørerne i maskinen?
Vært: Annabella Pultz. Podcasten er produceret af Think PR.
Find podcasten på Spotify, hvor du ellers hører podcasts, eller lige her: Think About It: Fløj Copenhagen Pride for tæt på solen // Peter Jepsen on Apple Podcasts