Bliver 2022 året, hvor CEO activism for alvor slår igennem i Danmark? Altså hvor topchefer mere som reglen end undtagelsen blander sig aktivt i samfundsdebatten om emner, som ikke er snævert knyttet til forretningen.
CEO activism har været på fremmarch de senere år – især i USA – og herhjemme blander fremtrædende topchefer som Mads Nipper, Henrik Poulsen og Morten Hübbe sig i samfundsdebatten. Mange andre topchefer holder dog fortsat lav profil, når det kommer til emner med risiko for at få politiske knubs.
Men den, der lever skjult, lever ikke længere godt, men risikerer at dø i glemslen – eller at blive taget med bukserne nede. Flere undersøgelser, fx Edelmans årlige Trust Barometer, har vist, at omverdenen i stigende grad forventer, at topchefer er aktive, når der skal findes svar på store samfundsudfordringer. Så hvis du ikke er en tydelig del af løsningen, risikerer du at blive opfattet som en del af problemet.
En udvikling som accelereres af klimakrisen, coronapandemien og #metoo-bevægelsen.
Der blæser nye vinde
Det er vel efterhånden indlysende for alle, at der skal handles nu, hvis klimakrisen skal håndteres, før det er for sent. Trods striben af topmøder med gradvise ryk, står det også klart, at problemerne ikke kan løses af politikerne alene. Virksomhederne spiller en central rolle, fordi de kan rykke hurtigere end politikerne, og fordi selv små klimapositive tiltag ofte batter meget.
Coronapandemien har understreget, at verden hænger sammen, og at vi ikke kan isolere os ud af globale kriser. Pandemien – med alle dens afledte effekter – har tydeliggjort behovet for at arbejde sammen på tværs af grænser gennem udveksling af viden og udvikling af løsninger som fx vacciner. Alle dele af samfundet har bidraget, også virksomhederne.
#metoo-sagerne har vist, at det er vanskeligt at have en ikke-holdning til centrale spørgsmål som magtmisbrug, diskrimination og overgreb. Der har været kø ved håndvasken blandt nuværende og tidligere TV2-chefer, men hvis din virksomhed ikke allerede har fundet det beskidte vasketøj frem, er det på høje tid at sætte storvasken over.
Skeletterne skal ud af skabet, der skal ryddes op og luftes ud, for der blæser nye vinde. Der er allerede hård kamp om arbejdskraft og de største talenter, og næste generation af medarbejdere stiller sig ikke tilfreds med en musemåtte med firmaets værdier. De vil se handling, og topchefen skal gå forrest.
Det er ikke nyt at tale om CSR, samfundsansvar, flere bundlinjer i regnskabet eller en bevægelse fra shareholder value til stakeholder value. Men pendulet svinger fra at kunne nøjes med reaktive svar, når en krise rammer virksomheden selv, til aktivt at udtrykke sin holdning til det samfund, virksomheden er en del af. Og størrelse forpligter; jo mere din virksomhed fylder i landskabet, desto højere er forventningerne.
Tid til ansvar
ESG- og SDG-mål skal således ikke blot vælges med afsæt i relevans for forretningen, men også i relation til omverdenens holdninger til, hvad din virksomhed bør tage medansvar for. Der skal naturligvis vælges fokus, for vil man alt alle steder, når man ikke noget nogen steder. Så hvad betyder mest for jeres forretning, og hvor kan I gøre den største forskel for samfundet? Ledelserne skal i gang med arbejdet, og ejere og bestyrelser skal presse på, udfordre og bidrage til at definere relevante og konkrete mål.
Er ’the business of business’ så ikke længere business? Jo, men at drive en kommerciel forretning i dag indebærer også et aktivt medansvar for samfundet, som samtidig styrker relationerne til medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere, investorer, NGO’er og politiske interessenter.
Endelig skal der foretages personlige valg. Det er ikke lige naturligt for alle topchefer at deltage i den offentlige debat, slå sig på den og rejse sig igen. Så der skal vælges budskaber, stil og platforme, der passer til personen, men der skal også øves og udvikles kompetencer. Hvad enten det drejer sig om politisk tonalitet eller kommunikativ musikalitet.
I de gamle Tarzan-film gik hanelefanterne til elefantkirkegården, når de skulle dø. I erkendelse af, at deres tid var kommet og for at give plads til næste generation. Det er på tide at sende de gamle hanelefanter – forstået som fortidens passive og reaktive ledelsesstil – ud på den sidste vandring og gøre plads til nye ledere eller gamle ledere, der forstår at forandre og forny sig.
Bragt i Børsen 10. januar 2022
